|
|
|
|
Arkitektkonkurrence
Lundgaard & Tranberg Arkitekters vinderprojekt er baseret på en enkel, men markant arkitektonisk hovedidé, der i sig bærer et tydeligt symboludtryk. Kollegiet er i sit hovedkoncept disponeret som én cirkulær bygning i 7 etager, der rummer samtlige kollegiets faciliteter og omslutter ét stort, tilplantet gårdrum i figurens midte.
|
|
|
|
|
| Den cylindriske hovedform gennemskæres af 5 vertikale snit, der visuelt og funktionelt opdeler bygningen i sektioner, og fremstår som gennemgående, åbne passager, der giver adgang udefra til det centrale gårdrum. |
| |
|
Lundgaard & Tranberg Arkitekternes intentioner har været:
-
at skabe en bygning, som indgår harmonisk i områdets nuværende og kommende bygnings- og landskabsstrukturer, og samtidig har en tydelig selvstændig identitet
-
at bygningen giver en afklaret, samlende form som symbol på kollegiets bærende idé om fællesskab
-
at sikre optimal overskuelighed og tilgængelighed overalt i kollegiet
-
at opnå ensartede, ligeværdige betingelser for alle boliger og boliggrupper i den samlede helhed (en "demokratisk" kollegiebygning)
-
at manifestere kollegiet i forhold til omgivelserne med et let genkendeligt, prægnant arkitektonisk udtryk
-
at fremhæve væsentlige synslinjer fra kollegiet mod det omgivende bylandskab, samt at sikre rummelige passager på tværs af landskabet mellem de to kanaler
-
at opnå en bygningsform, der er enkel og rationel i konstruktiv / byggeteknisk henseende, men samtidig er fleksibel for rumlig og udtryksmæssig variation.
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |

|